Overgangen fra hyldest-te til den aristokratiske te-ceremoni førte til, at-højtstående embedsmænd, velhavende købmænd og indflydelsesrige herrer stræbte efter perfektion inden for teblade, vand, ild og redskaber gennem magt og rigdom, hvilket ofte trodsede fornuft og sensibilitet. Deres underliggende motiv var at fremvise autoritet og rigdomme. Chaozhou og Fujian Gongfu-te-ceremonien, der stammer fra Ming- og Qing-dynastierne, eksemplificerer denne aristokratiske tradition, selvom den gradvist er blevet mere tilgængelig for offentligheden over tid.
Selvom te i sagens natur er et rent produkt, så snart dets værdi blev anerkendt, og det blev udpeget som en hyldest, var dens tidligste modtagere naturligvis kejseren, kejserlige konsorter og den udvidede kongefamilie, efterfulgt af-højtstående embedsmænd og adelige. Når en simpel landsbyjomfru bliver valgt til at tjene ved kejserens side, kan hun så bevare sin oprindelige enkelhed og renhed? Sandsynligvis ikke. Dette afspejler ordsproget: man tager farven på deres selskab.
Det tidligste registrerede tilfælde af, at te er opført som en hyldestgenstand, vises iChronicles of Huayangaf Chang Ju fra Jin-dynastiet. Ifølge kapitlet om Ba allierede kong Wu af Zhou sig med adskillige regionale stater-Yong, Shu, Xian, Miao, Wei, Lu, Peng og Xiao-der beboer nutidens-Sichuan og Shaanxi for at vælte kong Zhou af Shang. Efter deres sejr blev te produceret i Ba- og Shu-regionerne formelt udpeget som en kongelig hyldest. Denne begivenhed fandt sted i 1135 f.Kr., cirka 3.000 år siden.
At udpege te som en hyldest genstand forhøjede objektivt dens status som en drik, ansporede til betydelige fremskridt inden for teproduktion, stimulerede videnskabelig forskning i te og gav anledning til en bred vifte af kendte tevarianter. I det kejserlige Kina havde det kongelige hofs præferencer en enorm indflydelse over samfundsskikke. Hyldest-tesystemet styrkede teens position som "den nationale drik", etablerede Kina som en førende te-producerende og te{3}}nation i verden og sikrede status for den kinesiske te-ceremoni.
Men når teen kom ind i det kejserlige palads, mistede den sin iboende enkelhed og sin dydige rolle med at lindre lidelse og gavne mennesker. I stedet blev hyldest-te en kilde til vanskeligheder for almindelige mennesker.
For at imødekomme hyldestkravene forsømte mænd landbruget, kvinder opgav at væve og arbejdede uophørligt dag og nat. Teens sjæl blev forvrænget, og te-ceremonien grundlagt af Lu Yu fødte en afvigende aristokratisk tekultur. Teblade var smykket med guld og sølv, blottet for al enkelhed; te blev til et redskab til udnyttelse snarere end et middel til offentlig velfærd. Højt-embedsmænd og adelige brugte te til at vise hierarkisk orden og prale af kejserlig storhed.
Aristokratiet lagde ikke kun vægt på "god te", men også "autentisk vand." Kejser Qianlong involverede sig endda i debatten om "det fineste kildevand under himlen" ved at bruge sin "vandvurderingsmetode" til at udpege Jade-kilden i Beijing som den førende kilde. Jagten på et sådant "autentisk vand" sløste umådelige offentlige ressourcer. Legenden siger, at Li Deyu, en kansler fra Tang-dynastiet, foretrak Huiquan Kildevand til at brygge te. Han beordrede det transporteret i forseglede krukker fra Wuxi til Chang'an gennem kurerrelæer, der spænder over tusindvis af kilometer og udmatter både arbejdskraft og rigdom. Først efter at en omvandrende munk oplyste ham om dens ulemper, ophørte han med denne praksis, hvilket bragte lettelse til folket og stabilitet til hans position.
